Din it-partner siden 2007
WinotoDIGITAL TRYGHED
It på jysk
En it-partner skal tale et sprog, man kan forstå, selvom man ikke er it-uddannet. Og en it-partner skal også kunne forstå, hvad man mener og har brug for, selvom man måske ikke kender de helt rigtige fagudtryk.
Hos Winoto har vi både faglig viden og masser af erfaring. Men vi er meget bevidste om, at overdreven brug af fagsprog kan blokere for, at man forstår hinanden. Derfor gør vi vores bedste for at tale et sprog, alle kan forstå. Fordi vi mener, at dét bidrager til, at vores kunder får den allerbedste service.
Det er grundlaget for vores arbejde i Winoto. Vi har nemlig benene solidt plantet i den gode, jyske muld i Fredericia, og det gør ikke noget, at man både kan høre og mærke det.
Vi forstår, hvad du har brug for
I Winoto har vi tilsammen mere end 20 års erfaring som it-partner for små og mellemstore danske virksomheder. Det betyder, at vi har set utallige og vidt forskellige it-systemer. Vi har fulgt mange af vores kunder i mange år og har set dem vokse og udvikle sig – og vi har hjulpet dem med at sørge for, at deres it-systemer er fulgt med udviklingen.
Derfor har vi også nemt ved at sætte os ind i, hvad du har brug for. Uanset om du er nystartet iværksætter eller har et firma med flere år på bagen.
It til tiden
Har du brug for en it-partner til at hjælpe dig med etablering af et helt nyt it-system? Eller skal du bruge hjælp til at vedligeholde, opdatere eller udbygge et eksisterende?
Vi hjælper dig med at finde ud af, hvad du har brug for, og så laver vi en aftale, der passer til lige præcis dig.
Hvis dit behov ændrer sig, tilpasser vi naturligvis aftalen. På den måde er du sikker på, at dit it-system passer til tiden. Og at du får den hjælp, du har brug for. Til tiden.
Fornuftige priser
Vi har valgt, at vi ikke vil have unødvendige prestigeudgifter – og at besparelsen skal komme vores kunder til gode. Derfor ligger vores priser på et fornuftigt niveau. Og det bliver de ved med.
Det samme princip gælder for den hardware, den hosting og de totalløsninger, vi anbefaler: Der er ingen grund til at bygge et højhus med penthouse, hvis du har brug for en familievilla. (Vi sørger selvfølgelig også for, at du heller ikke står med et primitivt kolonihavehus, der ikke dækker dine behov).
Socialt ansvar og bæredygtighed
Som it-partner har vi fokus på bæredygtighed både internt og i den rådgivning, vi giver dig. Vi tror på, at genbrug og genvinding er godt for planeten og dermed os alle.
Derfor har vi indgået et samarbejde med Circular computing-initiativet, hvor vi sælger renoverede pc’er. Læs mere om initiativet her.
Derudover har vi også en aftale med flere af vores samarbejdspartnere om, at vi gerne modtager deres ældre pc’er, når de skal udskiftes. Det er typisk maskiner, der ikke længere opfylder behovene hos virksomheden, men som stadig har noget levetid tilbage. Vi sørger for, at pc’erne er brugbare – og derefter forærer vi dem til værdigt trængende. Fordi vi tror på, at genbrug er bæredygtighed på græsrodsplan … og så er det også god karma!
Find os på
Erritsø Møllebanke 10
7000 Fredericia
Vi har åbent
Man-Fre: 8 - 16
Kontakt os på
Ring: 76 24 00 56
Send mail: winoto@winoto.dk